Vores plantage

Vores 80 år gamle, økologiske frugtplantage er udgangspunktet for mange af stedets aktiviteter. Den danner rammen for mange af de oplevelser, vi tilbyder vores gæster. Vi bor selv midt i det hele og er glade for den korte rejsetid til arbejde. Det er nemlig arbejdskrævende at holde en æbleplantage med 700 gamle, krogede træer.


Fordelen ved at have sin egen plantage, er et indgående kendskab til afgrøderne - vi kan stå 112% inde for kvaliteten af vores æbler. Herudover styrer vi selv høsttidspunkt og varighed af eftermodning, hvilket har stor betydning for den efterfølgende forarbejdning og resultatet.


Vi købte stedet i 2012, og har hørt fra den tidligere ejer, at der ikke har været anvendt sprøjtegift siden sommeren 2008. Hele matriklen blev i 2012 omlagt til økologisk drift (også drivhuset og privathaven omkring vores hus). Plantagen fik økologisk status pr 1/11 2015.


Se de dejlige stemningsbilleder nedenfor. Og kom forbi til pluk-selv i efteråret.